Undersøgelse og diagnose ved æggestokkræft

Hvordan bliver jeg undersøgt hos egen læge? 

Din læge vil typisk mistænke kræft i æggestokkene, hvis du i nogle måneder har haft flere af disse ukarakteristiske symptomer og tegn:

• Smerter nedadtil i maven og/eller ryggen
• Opspilet mave der ikke går væk
• Manglende appetit
• Hyppig vandladning eller besvær med at holde på vandet
• Træthed uden kendt grund
• Ændret afføring med enden tynd mave eller træg mave
• Pletblødninger
• Uforklaret vægttab  

Hvis der ikke findes anden forklaring på symptomerne, eller hvis lægen kan føle en knude i underlivet, vil du typisk få taget blodprøver for at undersøge for tumormarkøren CA-125, som ofte er forhøjet ved kræft i æggestokkene. Du vil blive henvist til nærmere undersøgelse hos en praktiserende speciallæge i gynækologi eller på gynækologisk afdeling.

Blodprøvemåling af tumormarkører

Ultralydsundersøgelsen suppleres med en blodprøve, hvor lægen kan undersøge for et bestemt protein i blodet, en såkaldt tumormarkør kaldet CA-125 (cancerantigen 125).

Ved kræft i æggestokkene og visse andre sygdomme udskiller man tumormarkører. Mere end halvdelen af kvinder med kræft i æggestokkene har en forhøjet mængde af CA-125 i blodet.

Mængden af CA-125 i en blodprøve kan dog være forhøjet af andre grunde, f.eks. på grund af en harmløs infektion, endometriose, leversygdom, graviditet eller væske i bughulen. Forhøjet CA-125 betyder altså ikke nødvendigvis, at der er tale om kræft i æggestokkene, men hvis værdien er højere end normalt, bør man undersøges nærmere.

For at undersøge om en udfyldning i bækkenet stammer fra æggestokke eller tyktarm, kan lægen undersøge en markør kaldet CEA (carcino embryonalt antigen). CEA vil typisk være forhøjet, hvis det drejer sig om en kræftknude i tyktarmen.

Hvis forholdet mellem CA-125 og CEA er mindre end 25 vil lægen overveje, om sygdommen kan være lokaliseret i tarmen i stedet for æggestokkene. Lægen vil vurdere, om man bør få foretaget en kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi).

Ved mistanke sender lægen dig til undersøgelse på hospitalet

Hvis ultralydsscanningen viser forandringer, der giver mistanke om kræft i æggestokkene, vil du blive henvist til yderligere undersøgelse på en specialiseret gynækologisk afdeling på hospitalet i et såkaldt pakkeforløb.

Udredning og behandling af æggestokkræft foregår i Danmark på Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital. Behandlingen er samlet på disse sygehuse for at sikre behandling af høj kvalitet.

Udredning på specialiseret gynækologisk afdeling

Udredningen ved et ekspertteam på gynækologisk afdeling har til formål at undersøge:

• om det drejer sig om kræft i æggestokkene (diagnose)
• sygdommens stadie
• dine behandlingsmuligheder  

De første undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.

Hvis det er kræft, kan en række andre undersøgelser vise, hvor aggressiv kræften er, og hvor meget sygdommen eventuelt har bredt sig. Kræft i æggestokkene inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. Der findes også flere forskellige undertyper af æggestokkræft.

Udtagning af vævsprøve (biopsi)

Man kan først få stillet diagnosen æggestokkræft, når en vævsprøve af knuden viser, at der er tale om kræftceller. Vævsprøven bliver taget ved undersøgelse af væske fra bughulen (ascites) eller under operation.

En ascitespunktur er en undersøgelse i lokalbedøvelse, hvor lægen tager væske ud fra bughulen med en tynd nål. Vejledt af ultralyd fører lægen en kanyle gennem bugvæggen ind i bughulen og opsuger væske, som sendes til undersøgelse under mikroskop.

Når undersøgelsen er færdig, vil du få et plaster på indstiksstedet.

Læs mere om vævsprøver:

Vævsprøve - biopsi

Hvis vævsprøven viser kræft

Typen af kræft i æggestokkene bliver bestemt ud fra det væv i æggestokkene, hvor kræften er opstået. Sygdommens stadie bliver afgjort af, om sygdommen har spredt sig. 

Det er vigtigt at få stillet den præcise diagnose, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.

Har kræften spredt sig?

Kræft i æggestokkene kan på diagnosetidspunktet være begrænset til selve æggestokkene, eller den kan have spredt sig i bughulen til de omkringliggende organer i underlivet og bughulen. I sjældne tilfælde kan sygdommen sprede sig via blod og lymfebaner til lever eller lunger.

Du vil derfor få foretaget undersøgelser, der kan vise om kræften har spredt sig.

Sygdommen bliver inddelt i stadier alt efter, hvor udbredt den er. Lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt. 

Om sygdommen har spredt sig eller ej er nemlig afgørende for, hvilken behandling du bliver tilbudt. 

Undersøgelser for spredning til andre dele af kroppen

Kræft i æggestokkene kan sprede sig til de omgivende organer i underlivet, bughulen og lungerne.  

Hvis kræften har spredt sig til andre organer, er det ikke muligt at blive helbredt, men sygdommen kan bremses i lange perioder.  

På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en så præcis diagnose som muligt. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.  

Ekstra vævsprøve ved spredning før eventuel operation

Hvis sygdommen ved scanning eller kikkertundersøgelse viser sig at være for udbredt til at kunne opereres, får man taget en vævsprøve for at sikre, at der er tale om kræft i æggestokkene. Du kan få taget vævsprøven i lokalbedøvelse på røntgenafdelingen, hvor lægen tager vævsprøven vejledt af ultralyd- eller CT-scanning.  

Hvis vævsprøven viser kræft i æggestokkene, bliver du henvist til kemoterapi (neoadjuverende) på onkologisk afdeling før eventuel operation. 

Operation ved spredning til bughulen

Hvis lægen vurderer, at det er muligt at foretage en egentlig operation for æggestokkræft, får du foretaget en åben operation af bughulen, hvor målet er at fjerne alle synlige forandringer. Operationen foregår i fuld bedøvelse.

Under operation vil gynækologen få undersøgt det fjernede væv. På den måde kan gynækologen som regel under operation konstatere, om der er tale om kræft. Denne information bruges til at planlægge operationens omfang.

Det mistænkelige væv, som kirurgen finder under operationen, bliver fjernet og sendt som vævsprøve til nærmere undersøgelse under mikroskop. Målet med operationen er således både at stille diagnosen kræft i æggestokkene med en vævsprøve og at fjerne alt synligt kræftvæv, hvis det er muligt. 

Tjek for udbredt sygdom under operationen

Operationen bruges også til at se, om der er tegn på spredning af sygdommen.

Kræft i æggestokkene kan sprede sig med den væske, der er i bughulen, ved spredning i lymfevæsken eller blodet eller ved direkte vækst på naboorganerne. Lægen undersøger derfor under operationen hele bughulen for tegn på spredning og tager vævsprøver fra lymfeknuder.

Er der væske i bughulen (ascites), sendes dette til undersøgelse for kræftceller. Hvis der ikke er en øget væskemængde, skylles bughulen med saltvand, som sendes til nærmere undersøgelse for kræftceller.

Efter operationen sendes alle vævsprøver til undersøgelse under mikroskop.

I mikroskopet kan lægerne vurdere, hvilken type kræftceller der er tale om, og om kræften har spredt sig til lymfeknuderne og andre steder i kroppen. Der går som regel en uge, før du får svar, da vævsprøverne skal forarbejdes på forskellig måde, inden de kan undersøges i mikroskopet. Læs mere om vævsprøver generelt:

Vævsprøve - biopsi

Et ekspertteam vurderer den anbefalede behandling

Udredning og behandling af kræft i æggestokkene er fastlagt i nogle generelle behandlingsprincipper, men det betyder ikke, at alle patienter bliver behandlet ens. Tværtimod bliver behandlingen skræddersyet til den enkelte patient på baggrund af, hvad de forskellige undersøgelser har vist om sygdommens udbredelse, og i forhold til, hvad den enkelte patient bedst tåler og selv er indstillet på.  

Når de forskellige undersøgelser er udført, bliver resultaterne gennemgået i et ekspertteam (såkaldt multidisciplinært team, MDT), som består af følgende læger:

• gynækologer
• onkolog (kræftlæge med speciale i kemo- og strålebehandling)
• røntgenlæge  
• patolog (undersøger vævsprøver).  

Ved behov kan der suppleres med andre specialister, f.eks. mavetarmkirurger og/eller urinvejskirurger.

Teamet når frem til en konklusion og en anbefaling til den behandling, der passer bedst til dig.   

Kræft i æggestokkene øger risikoen for blodpropper

Ved en kræftsygdom, har man generelt en øget risiko for at få blodpropper i de dybe vener i lægmuskulaturen, i låret eller i bækkenet. Kræft i æggestokkene medfører også i sig selv en vis øget risiko.

Søg straks læge ved symptomer på en blodprop, så du hurtigt kan få behandling.

Læs mere om symptomer og få gode råd til at forebygge blodpropper i benene:

Kræft og blodpropper

Spørg lægen

Du kan nemt glemme, hvad du vil spørge om, når du først sidder hos lægen. Og måske synes du, at det er svært at formulere konkrete spørgsmål, der kan give dig svar på det, der bekymrer dig.

Her finder du forslag til, hvad du kan spørge lægen om:

Samtale med lægen

Bør jeg vaccineres mod infektioner?

Når du har kræft og er i kræftbehandling, kan du have øget risiko for alvorlige infektioner med influenza, covid-19 og infektion med pneumokokker. 

Hvis du er 65 år og derover, vil du automatisk få en invitation til vaccination mod covid-19 og influenza i Digital Post. Hvis du er under 65 år og i behandling med kemoterapi eller anden immundæmpende behandling, anbefaler Sundhedsstyrelsen også, at du bliver vaccineret.

Kontakt din egen læge og hør, hvilke vaccinationer du bør få.

Læs mere hos Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut:

Hvem anbefales vaccination mod influenza og covid-19 (se boks)

Pneumokokvaccination

Til hvem og hvordan skal jeg fortælle om min sygdom?

Trives du med at være meget åben over for alle om din sygdom, eller er det rart, at kun de nærmeste er informerede? Måske er der nogen, som er bedre at tale med end andre? Hvornår man vil involvere andre, og hvor mange man vil fortælle det til, kan være meget individuelt. Få flere gode råd her:

At fortælle om sygdommen