Operation af kræft i bugspytkirtlen
Ved en operation for bugspytkirtelkræft er målet at fjerne al kræft i bugspytkirtlen. Det kaldes en radikal operation. Om du kan blive opereret, afhænger først og fremmest af kræftknudens størrelse og placering samt af, om kræften har spredt sig.
Undersøgelser afgør, om operation er mulig
Operation for kræft i bugspytkirtlen foregår på kirurgiske afdelinger, hvor lægerne er specialiseret i at operere på bugspytkirtlen.
Ved hjælp af en lang række undersøgelser kan lægerne afgøre, om du har mulighed for at blive opereret.
Hos cirka 25 pct. af patienter med kræft i bugspytkirtlen er det muligt at fjerne al kræften ved operation.
En operation, hvor man helt eller delvist fjerner bugspytkirtlen, er et stort indgreb, som kun er muligt, hvis din sygdom er i et tidligt stadie, og hvis du kan tåle en større operation. Hvis du efter samtale med kirurgen ikke ønsker den operation, du har fået tilbudt, vil der være mulighed for lindrende behandling.
Kræften kan sidde forskellige steder
Det er størrelsen på knuden og knudens placering, der afgør, hvor meget du får fjernet af bugspytkirtlen ved operationen.
Kræften kan sidde i bugspytkirtlens:
- Hoved (caput) tæt ved tolvfingertarmen
- Midterste del (corpus)
- Hale (cauda)
Kræft i bugspytkirtlens hoved (caput)
Hvis kræften sidder i bugspytkirtlens hoved tæt ved tolvfingertarmen, fjerner lægerne både hovedet af bugspytkirtlen, tolvfingertarmen, den nederste del af mavesækken, galdeblæren, den nederste del af galdegangene samt en del lymfeknuder. Denne operation bliver kaldt Whipple’s operation.
Før operation
Kræftknuden sidder her i bugspytkirtlens hoved tæt på tolvfingertarmen. Området markeret med lilla samt en del af bugspytkirtlen bliver bevaret.
Efter operation
Her ses, hvordan organerne sidder efter operationen.
Kræft i bugspytkirtlens midte (corpus) eller hale (cauda)
Hvis kræften sidder i midten eller i halen, er det kun muligt at operere i få tilfælde. Sidder kræften i midten af bugspytkirtlen og kan opereres, bliver hele bugspytkirtlen ofte fjernet.
Hvis kræften sidder i halen, er det kun denne del af bugspytkirtlen, der bliver fjernet.
Ved denne operation bliver milten også fjernet. Hvis du får fjernet milten, skal du have en beskyttende vaccination, og antibiotika i en periode efter operationen.
Kræften sidder i bugspytkirtlens midte - Før operation:
Kræftknuden sidder her midt på bugspytkirtlen. Kirurgen vil i dette tilfælde ofte fjerne hele bugspytkirtlen. Operationen kaldes total pancreatektomi.
Kræften sidder i bugspytkirtlens midte - Efter operation:
Her ses, hvordan organerne sidder efter operationen, hvor hele bugspytkirtlen er fjernet.
Kræften sidder i bugspytkirtlens hale (cauda) - Før operation:
Kræftknuden sidder i bugspytkirtlens hale. Det markerede område fjernes. Operationen kaldes cauda resektion.
Tilskud af insulin og fordøjelsesenzymer efter fjernelse af bugspytkirtlen
Bugspytkirtlen producerer både fordøjelsesenzymer og hormonerne insulin og glukagon. Hvis der bliver dannet for lidt insulin, udvikler man sukkersyge (diabetes).
Det betyder, at hvis du har fået fjernet hele bugspytkirtlen, er det nødvendigt resten af livet at få reguleret dit blodsukker ved hjælp af insulinindsprøjtninger i stedet for det insulin, som bugspytkirtlen normalt producerer.
Hvis du får diarré, kan det også være nødvendigt at tage kapsler med fordøjelsesenzymer for bedre at kunne fordøje maden.
Hvis en del af bugspytkirtlen er fjernet, kan den del der er tilbage efter operationen ofte producere tilstrækkelig insulin og fordøjelsesenzymer. Hvis det ikke er tilfældet, får du insulinindsprøjtninger og/eller kapsler med fordøjelsesenzymer.
Efter operation
Efter operationen vil du ofte være indlagt et døgn på intensivafdelingen, før du bliver flyttet over på den almindelige sengeafdeling.
Risiko ved operation
Risikoen for komplikationer afhænger af, hvor stor en operation du får foretaget.
Ligesom ved andre operationer kan der opstå blødning og infektion i forbindelse med indgrebet.
At der siver galde eller bugspytkirtelsaft ud til bughulen er også en kendt komplikation.
Omkring 20 pct. får komplikationer i forbindelse med operationen. De fleste komplikationer kan behandles uden ny operation.
Supplerende kemoterapi efter operation forbedrer overlevelsen
Hvis du har fået fjernet al kræften ved en operation, og er kommet dig tilstrækkelig over operationen, vil du blive tilbudt supplerende kemoterapi, som varer 6 måneder. Undersøgelser har vist, at disse efterbehandlinger kan forbedre chancen for at overleve betydeligt.
Den mest effektive kemoterapi består af stofferne oxaliplatin, irinotecan og fluorouracil (Folfirinox).
Hvis lægen vurderer, at du ikke kan tåle denne behandling, men at du kan tåle en mildere kemoterapi, kan du i stedet få behandling med stofferne capecitabin og gemcitabin eller med gemcitabin alene.
Kemoterapien har bivirkninger som træthed, nedsat appetit, diarré, udslæt og nedsat immunforsvar. De fleste bivirkninger kan lindres, men det er tit nødvendigt at få justeret dosis under behandlingen eller få afkortet behandlingstiden.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger på minmedicin.dk:
Brug Kræftrådgivningen nær dig
Har du spørgsmål eller brug for at tale med nogen? Rundt om i hele landet har vi kræftrådgivninger, hvor du kan få en samtale med en rådgiver. Du kan også deltage i arrangementer, kurser samt fysiske og kreative aktiviteter sammen med andre, der er berørt af kræft.
Find en rådgivning nær digSkriv med andre på cancerforum
Cancerforum er et online forum, hvor du kan stille spørgsmål og skrive sammen med andre, der er berørt af kræft. Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende.
Cancerforum