Hvad er bugspytkirtelkræft?

Hvad er bugspytkirtlen?

Bugspytkirtlen ligger opadtil i bughulen, bag mavesækken.

Bugspytkirtlen har to funktioner. Den ene funktion er, at den producerer fordøjelsessekret, hvilket er nødvendigt for at den mad, vi spiser, kan blive fordøjet.

Bugspytkirtlens anden funktion er at danne insulin og glukagon, som styrer mængden af sukker i blodet. Hvis der ikke bliver produceret nok insulin, vil man udvikle diabetes (sukkersyge). 

Hvad er tegnene på bugspytkirtelkræft? 

Der går tit lang tid imellem, at sygdommen opstår til man får stillet selve diagnosen, fordi symptomerne kan være uklare og ofte kommer sent. Tegn på bugspytkirtelkræft kan f.eks. være oppustet mave efter måltider, mave- eller lænderygsmerter, vægttab, træthed og opkastninger. 

Et af de mest oplagte symptomer på bugspytkirtelkræft er gulsot. Gulsot viser sig ved, at hud og slimhinder bliver gule, fordi man ophober galdefarvestoffet bilirubin i kroppen. Gulsot opstår dog langt hyppigst på grund af galdesten.

I langt de fleste tilfælde skyldes symptomerne ikke kræft, men man bør søge læge ved nye eller vedvarende symptomer. 

Hvorfor opstår bugspytkirtelkræft?

Årsagen til bugspytkirtelkræft er som regel ukendt. Dog er der nogle ydre faktorer, som øger risikoen, f.eks. rygning, langvarig sukkersyge (diabetes), kronisk bugspytkirtelbetændelse og overvægt.

Ca. 10 pct. af alle tilfælde af bugspytkirtelkræft skyldes arvelige forhold. Det kan enten være fordi der er andre kræftformer i familien (typisk bryst-, prostata-, æggestok- eller tarmkræft), eller fordi der er bugspytkirtelkræft i familien. 

Patienter med arvelig kronisk betændelse i bugspytkirtlen har også en øget risiko for at udvikle bugspytkirtelkræft. Egen læge kan henvise til genetisk udredning, hvis der er mistanke om arvelig kræft i familien.

Sygdommen i tal

I Danmark har ca. 556 kvinder og 626 mænd hvert år fået konstateret bugspytkirtelkræft i perioden 2021-2023. Ved udgangen af 2023 levede 960 kvinder og 1.033 mænd med bugspytkirtelkræft. Det vil sige, at de enten var i behandling, gik til opfølgning eller blev betragtet som raske.

Gennemsnitsalderen for danske patienter med kræft i bugspytkirtlen er 70 år, og sygdommen ses sjældent under 40-årsalderen. 

Hvordan behandles bugspytkirtelkræft?

Hvis kræften ikke har spredt sig til andre dele af kroppen, bliver bugspytkirtelkræft behandlet med operation, hvor du får fjernet bugspytkirtlen eller dele heraf. Et tværfagligt team af specialister i bugspytkirtelkræft vil anbefale den bedste individuelle behandling.

Hvis operation ikke er en mulighed, kan du ofte få en lindrende behandling, f.eks. kemoterapi, som kan bremse kræftens vækst. Der kan også være mulighed for at få indsat et lille rør (kaldet en stent) for at behandle gulsot. 

Hvad sker der efter behandlingen?

Når behandlingen er afsluttet, går du til opfølgning enten hos egen læge eller på hospitalet.

Opfølgningsbesøgene er til for, at lægen kan holde øje med dine symptomer, og hvordan du bedst muligt kan få hjælp til de gener eller senfølger, der kan være opstået. Du taler med din læge om at lave en opfølgningsplan, der passer til dine behov. 

Opfølgningsforløbene giver også god anledning til at få vendt spørgsmål, tanker og bekymringer.