Sorg og forskellige reaktioner på at miste

Hvordan reagerer man, når man mister?

For nogle vil dødsfaldet ske pludseligt og uventet. I sådan en situation, hvor man ikke har nået at forberede sig, kan de følelsesmæssige reaktioner f.eks. være chok og uvirkelighedsfølelse. Det kan være svært rent følelsesmæssigt at tage tabet ind, selvom man rationelt godt forstår, hvad der er sket. Måske har man ubesvarede spørgsmål. Det kan også være, man er optaget af noget, man gerne ville have sagt eller gjort over for den, man har mistet.

For andre, som har været igennem et langt sygdomsforløb, kan det rent faktisk også være en lettelse, at døden indtræffer. Når man gennem længere tid har set et menneske, man holder af, være præget af sygdom, samtidig med at man selv har stået med praktiske opgaver og følelsesmæssige udfordringer, er det helt naturligt at føle lettelse, når det er slut. Nogle fortæller også, at de har sagt farvel til den, de har mistet, lang tid før vedkommende døde, fordi kræften har ændret det andet menneske, måske både fysisk og personlighedsmæssigt.

Hvordan forløber sorgen?

Sorg er en vedvarende proces over tid. Hvordan man sørger, hvor længe og hvor intense følelserne forbundet til sorgen vil være er meget individuelt. Faktisk er der ikke en rigtig eller forkert måde at sørge på. Det man ved, karakteriserer en sund sorgproces, er, at den forløber i to sideløbende spor, og at den er i bevægelse.

På den ene side er der det tabsorienterede spor, hvor man er i kontakt med sorgen. Hvor man giver sig selv lov til at være i kontakt med de følelser den vækker, og at mindes den man har mistet. På den anden side er der det reetablerende spor, hvor man holder pause fra sorgen og vender blikket fremad. I det reetablerende spor øver man sig i de nye roller, man har fået og begynder at definere, hvordan livet skal se ud, uden den man har mistet. Det man i forskningen har fundet som definerende for en sund sorgproces er, at man pendulerer mellem de to spor. Hvordan de to spor ser ud, og hvordan penduleringen foregår, er igen meget individuelt.

Sorg kan fylde meget forskelligt fra menneske til menneske. Nogle mærker sorgen meget intenst i begyndelsen. Efterhånden får de måske lettere ved at holde pauser fra sorgen og vende opmærksomheden mod livet, som det ser ud nu.

Andre har i starten svært ved at være i sorgen. Lige efter dødsfaldet kan de være meget optagede af alt det praktiske og måske have brug for at vende tilbage til arbejdet, hvor andre ting naturligt kræver deres opmærksomhed.

For nogle kommer sorgen først for alvor til udtryk efter noget tid, når de praktiske opgaver er klaret. Det kan også være på det tidspunkt, de giver sig selv plads til at mærke sorgen.

Pauser fra sorgen giver ny energi

Sorgens følelser kan fylde meget, men det er for hårdt at være i sorgen hele tiden. Det er helt i orden at lade følelserne komme og gå og måske selv også vælge skiftevis at give dem plads og at lade dem glide i baggrunden.

Nogle mennesker får dårlig samvittighed over ikke at være i sorgen hele tiden. Men det er en naturlig reaktion og ikke udtryk for, at man har glemt den mistede. Det er vigtigt at give sig selv lov til også at være optaget af andet end sorgen, hvis det er muligt. Man må gerne være glad, grine og måske for en stund helt glemme sorgen.

Hvordan kan sorgen påvirke din hverdag?

Når hverdagen begynder, kan man måske føle tomhed og meningsløshed, fordi det menneske, man har mistet, ikke er der mere.

Tomheden kan mærkes som både en indre og en ydre oplevelse. Der er en tom plads ved spisebordet, en tom seng, almindelige rutiner skal gøres alene – en fysisk tomhed i hverdagen.

Det er helt naturligt, at du kan føle dig tom, og at livet kan føles meningsløst. Det er en almindelig sorgreaktion. Selvom du for en tid kan føle dig sat helt ud af spil – og ved siden af dig selv, så viser forskningen, at langt de fleste over tid håndterer sorgen på en god og sund måde med støtte fra de mennesker, som de har omkring sig. Nogle vil dog have en fornemmelse af at ”sidde fast” i det tabsorienterede spor, og i det tilfælde kan man have brug for hjælp til sin sorgproces.    

Hvis du over tid oplever, at meningsløsheden, manglen på initiativ, nedtryktheden fylder det hele for meget i din hverdag, kan det være en god idé at kontakte din læge, som vil kunne hjælpe med at vurdere, om du udviser tegn på en kompliceret sorgreaktion eller depression. Læs mere:

Depression ved en kræftsygdom

Flere føler vrede, når de har mistet

Det er også almindeligt at føle vrede og frustration, når man har mistet. Det kan for eksempel være vrede rettet mod den, man har mistet, mod behandlingssystemet, mod Gud eller mod en selv. Ofte er der ikke langt fra vrede til gråd og savn.

Sorg er mere end bare følelser

Sorg kan for mange også føles fysisk som en knugende følelse i maven, fysisk uro, muskelspændinger eller som hovedpine.

Sorg kan også gøre, at man ændrer sig, så man nu lettere bliver berørt både af glædelige og sørgelige begivenheder og tanker. Nogle oplever, at ens lunte bliver kortere, og at man hurtigere end tidligere bliver ked af det, vred eller irriteret. Nogle har svært ved at koncentrere sig i tiden efter dødsfaldet. Det er almindeligt, at både koncentrationsevnen og hukommelsen opleves som svækket – det er midlertidigt og går over af sig selv igen.

En ny rolle som tager tid at vænne sig til

At miste en, man elsker, er på flere måder forbundet med forandring og tab. Udover at man savner den, man har mistet, kan man også savne den del af ens identitet, der handler om f.eks. at være ægtefælle/kæreste, bror eller datter.

Det tager tid at forholde sig til den ændrede rolle eller tilværelse, som tomrummet efter den døde har medført. Nogle vænner sig aldrig rigtig til det, andre genfinder med tiden glæden ved livet i den nye situation.

Omverdenen vil måske også reagere på din ændrede parforholdsstatus eller familiestatus. Nogle oplever f.eks. at blive inviteret mindre ud efter at være blevet alene.

Hvis du har overskud til det, kan det være en god idé at guide dine omgivelser lidt i, hvordan du godt kunne tænke dig, at de forholder sig til dig eller støtter dig.

Hvordan kan sorg opleves sent i livet?

Når man som ældre mister en livsledsager efter et helt liv sammen, kan det føles som, at hele ens livsgrundlag forsvinder.

Når vi hører om et dødsfald, spørger vi ofte til den afdødes alder. Hvor det opleves uretfærdigt og unaturligt, når yngre mennesker dør, ser vi det som naturligt at ældre mennesker dør. Mange forsøger derfor at trøste sig selv og den sørgende med de mange år, den ældre nåede at opleve.

Man kan godt glæde sig over de mange år, man nåede at få sammen, med det er ikke det samme som, at man ikke er i sorg. Sorg kan ikke måles eller vejes på den måde, og din sorg bliver ikke mindre, fordi man har nået en bestemt alder.

Nogle ældre oplever at stå alene med sorgen, fordi de ikke har så stort et netværk at trække på længere. Måske er flere venner og familiemedlemmer døde, og mange er ikke længere på arbejdsmarkedet.

Der er hjælp at hente for dig, der går alene med sorgen. Du kan f.eks. deltage i en sorggruppe for mennesker, der har mistet, på flere af vores kræftrådgivninger. Læs mere her:

Kræftrådgivninger

Hvis du mister din partner tidligt i livet

Når du som ung voksen mister din kæreste eller ægtefælle, kan det være meget sorgfuldt at tænke på en række fælles glæder, der nu ikke længere er mulige, såsom at få børn sammen.

Du vil måske opleve, at omverdenen prøver at trøste dig ved at vende din unge alder til noget positivt, f.eks. 'Det var da godt, I ikke nåede at få børn, når nu sygdommen kom' eller 'Tænk på, du er ung' (underforstået: du finder en ny partner en dag).

Det kan føles meget malplaceret, når man er i dyb sorg, selvom det er sagt i bedste mening.

Som yngre bliver ens sorg over at miste sin kæreste ikke mindre af, at man måske møder en ny mand eller kvinde en dag. For nogle kan fremtidstanker om en ny ægtefælle føles meget illoyale. Og nogle kan føle, at netop at have fået et barn sammen ville være en trøst.

Til unge pårørende og efterlevende

At møde en ny partner

For mange, kan det i tiden lige efter man har mistet, virke helt utænkeligt, at man vil få lyst til og mod på at møde en ny partner. Der kan være mange tanker om fremtiden – og modsatrettede følelser. Nogle har fået udtrykkelige instrukser, fra den de har mistet, om at finde en ny partner. Andre har slet ikke nået at tale om det.

Nogle vælger meget bevidst at fokusere al energi på andre områder, nogle orker slet ikke at forholde sig til tanken om at finde en ny partner. Mens andre har det svært med at være alene, og nogle hurtigt mærker en lyst til igen at finde nogen at dele tilværelsen med. For nogle sker det ved en ren og skær tilfældighed, at man forelsker sig, kort tid efter man har mistet.

Uanset hvordan man har det med tanken om at møde en ny partner, så er det helt i orden. Det er naturligt og menneskeligt, også hurtigt efter dødsfaldet at få lyst til at finde en ny og også at kunne forelske sig igen. Det kan være vigtigt at huske på, at den kærlighed, man stadig har til den, man har mistet, ikke bliver mindre af, at man møder en ny partner.

Hvis man har børn sammen med den, man har mistet, så kan det dog være svært for dem at skulle forholde sig til, at der hurtigt kommer et andet menneske ind i deres liv. Også selvom man er tydelig omkring, at det ikke er i et forsøg på at erstatte den, I har mistet. Det kan være en god idé at acceptere, at I er nogle forskellige steder i jeres sorgproces, og også acceptere vrede og misbilligelse fra børnene. Det kan være en udfordrende situation at stå i, og du er velkommen til at søge rådgivning i én af Kræftens Bekæmpelses rådgivninger.   

Hvordan støtter man børn og unge efter et dødsfald?

Her kan du her læse mere om, hvordan du (og andre) kan støtte dine børn efter at have mistet:

Opmærksomhed og omsorg når børn mister

Døden sker ikke altid som forventet

Mange har et billede af, at dødsøjeblikket bør være på en bestemt måde. For eksempel at det er roligt og fredfyldt, at de nærmeste er til stede, og at man når at sige de rigtige ting til hinanden. For nogle vil det være sådan, for andre ikke – det afhænger af de enkelte sygdoms- og familieforhold.

Måske står du tilbage med følelsen af ikke at have fået sagt de ting, du ville, eller omvendt ikke at have været klar til at lytte til det, den syge gerne ville fortælle.

Hvis du er ked af, at du ikke fik fortalt eller ikke fik lyttet, så tænk på jeres liv sammen. Måske udtrykte I jeres kærlighed på andre måder, end med ord. Måske var din kære ikke i tvivl om din kærlighed og vidste måske, hvad du ville have sagt, hvis du havde nået det.

Måske kan det hjælpe at se på billeder og genopleve oplevelser, I har haft sammen. Nogle taler stadig med personen eller skriver et brev om det, man ville fortælle den afdøde. På den måde er han eller hun fortsat til stede og kan fylde i dine minder, liv og tanker.